7.1 spaltning af sukker(kulhydrater)
Vi startede med at hælde 80 mL vand i et bægerglas. Derefter opløste vi 0,95 g sukker i vandet, og rørte rundt til alt vandet var opløst.
Så hældte vi lidt fortyndet eddikesyre i glasset. Derefter satte vi glasset på et keramisk trådnet på en trefod, og opvarmede opløsningen, som vi lod koge i 5 min. Da den var færdig lod vi opløsningen stå og afkøle. Da opløsningen var afkølet stak vi en træpind ned i glasset og satte en dråbe af væske ned på et indikatorpapir. PH-værdien vidste sig at være om 3-4, da den var rød-orange, og det viser at opløsningen er sur. Nu skulle vi så neutralisere opløsningen. Det gjorde vi ved at hælde ca. 20 mL ammoniakvand ned i glasset, og målte PH-værdien. Heldigvis var opløsningen nu neutral fordi når man blander en syre med en base bliver den neutral.
Så hældte vi lidt fortyndet eddikesyre i glasset. Derefter satte vi glasset på et keramisk trådnet på en trefod, og opvarmede opløsningen, som vi lod koge i 5 min. Da den var færdig lod vi opløsningen stå og afkøle. Da opløsningen var afkølet stak vi en træpind ned i glasset og satte en dråbe af væske ned på et indikatorpapir. PH-værdien vidste sig at være om 3-4, da den var rød-orange, og det viser at opløsningen er sur. Nu skulle vi så neutralisere opløsningen. Det gjorde vi ved at hælde ca. 20 mL ammoniakvand ned i glasset, og målte PH-værdien. Heldigvis var opløsningen nu neutral fordi når man blander en syre med en base bliver den neutral.
Så skulle vi finde ud af hvor meget glucose(monosacchaid) der var i vandet. Først hældte vi væsken over i et måleglas, hvor vi så hældte vand i indtil der var 100 mL væske i glasset. Derefter hældte vi væsken tilbage i bægerglasset og stak teststrimlemen ned i glasset, for at finde ud af hvor meget glucose der var. Ud fra farven på strimlenen kunne vi se at der er omkring 500 mg/dl glucose i vandet.
Alt dette sker fordi hvidt sukker er et disaccharid. Og det vi gør er at vi spalter det til to monosaccharider som er glucose og fructose. Det kan vi gøre fordi at når sukkeret kommer i kontakt med syre spaltes disaccharidet i to.
Alt dette sker fordi hvidt sukker er et disaccharid. Og det vi gør er at vi spalter det til to monosaccharider som er glucose og fructose. Det kan vi gøre fordi at når sukkeret kommer i kontakt med syre spaltes disaccharidet i to.
7.2(1) Udvinding af stivelse fra kartofler(KULhudrater
Forsøg 1 Udvinding af stivelse fra kartofler
Vi startede med at skrælle to store kartofler, og rev dem på et rivejern. Så lå vi kartoflerne på et viskestykke, som vi pakkede sammen som en pose. Så fyldte vi et 500 mL bægerglas halvt op med vand, og dyppede posen ned i vandet. Derefter pressede vi vandet ned i glasset, for at der efter noget tid skulle komme bundfald, som er stivelse(består af sukker, hvilket betyder at kartofler består af stivelse.
Vi startede med at skrælle to store kartofler, og rev dem på et rivejern. Så lå vi kartoflerne på et viskestykke, som vi pakkede sammen som en pose. Så fyldte vi et 500 mL bægerglas halvt op med vand, og dyppede posen ned i vandet. Derefter pressede vi vandet ned i glasset, for at der efter noget tid skulle komme bundfald, som er stivelse(består af sukker, hvilket betyder at kartofler består af stivelse.
Forsøg 2 Fremstilling af en stivelses-opøsning
Så hældte vi 50 ml vand i et 250 ml bægerglas og varmede vandet indtil det kogede. så hældte vi stivelsen ned i det kogende vand imens vi rørte rundt med en spatel og slukkede så for varmen. Så fyldte vi et stort bæægerglas halvt op med koldt vand og stilte det lille bægerglas med bunden ned i det kolde vand og rørte rundt imens at det afkølede til 40 grader, også havde vi stivelsesopløsningen.
7.2(2) Kartofler
Forsøg 3 spaltning af stivelse
Vi startede med at spytte ned i reagensglasset, og fyldte halvt op med vand. Så satte vi en prop i glasset og rystede det godt rundt.
Så hældte vi væsken over i tre andre glas, så der var lige meget i hvert glas. Derefter puttede vi én dråbe stivelse-reagens ned i hvert glas, og derefter kom vi 10 mL stivelse-opløsning ned i hvert glas.
Det første glas er lysest fordi at det har stået i længst tid, også er der mindst stivelse i da det er blevet klippet i stykker af spyttet.
Vi startede med at spytte ned i reagensglasset, og fyldte halvt op med vand. Så satte vi en prop i glasset og rystede det godt rundt.
Så hældte vi væsken over i tre andre glas, så der var lige meget i hvert glas. Derefter puttede vi én dråbe stivelse-reagens ned i hvert glas, og derefter kom vi 10 mL stivelse-opløsning ned i hvert glas.
Det første glas er lysest fordi at det har stået i længst tid, også er der mindst stivelse i da det er blevet klippet i stykker af spyttet.
7.3 Protein i etæg
Forsøg 1- Æggehvide koagulerer(stivner)
Vi startede med at knække et æg, hvor vi skulle smide blommen ud fra og fordelte æggehviden i to reagensglas. Det ene glas stilte vi i et reagensglasstativ. Æggehviden i det andet reagensglas skulle varmes op langsomt. Det gjorde vi i et vandbad, hvor vi stilte reagensglasset ned i et bægerglas med vand, som stod over en bunsenbrænder. Vi skulle holde øje med æggehviden når den koagulerer(stivner) skulle vi måle temperaturen.
Temperaturen er: 70-75 grader
Grunden til at det er en langsom opvarmning er fordi vandet i reagensglasset tager varmen fra bunsenbrænderen først.
Vi startede med at knække et æg, hvor vi skulle smide blommen ud fra og fordelte æggehviden i to reagensglas. Det ene glas stilte vi i et reagensglasstativ. Æggehviden i det andet reagensglas skulle varmes op langsomt. Det gjorde vi i et vandbad, hvor vi stilte reagensglasset ned i et bægerglas med vand, som stod over en bunsenbrænder. Vi skulle holde øje med æggehviden når den koagulerer(stivner) skulle vi måle temperaturen.
Temperaturen er: 70-75 grader
Grunden til at det er en langsom opvarmning er fordi vandet i reagensglasset tager varmen fra bunsenbrænderen først.
Forsøg 2- Fremstilling af en protein-opløsning(æggehvide-opløsning)
Da vandet i bægerglasset kogede, skulle vi langsomt hælde indholdet i det andet reagensglas med det ubrugte æggehvide ned i vandet, i mens vi rørte kraftigt rundt med en spatel. Så havde vi lavet en opløsning af protein. Opløsningen er helt klumpet og man kan se de hvide klumper som vivler rundt i vandet.
Da vandet i bægerglasset kogede, skulle vi langsomt hælde indholdet i det andet reagensglas med det ubrugte æggehvide ned i vandet, i mens vi rørte kraftigt rundt med en spatel. Så havde vi lavet en opløsning af protein. Opløsningen er helt klumpet og man kan se de hvide klumper som vivler rundt i vandet.
Forsøg 3- Påvisning af protein
Så hældte vi ca 3 ml af proteinopløsningen fra bægerglasset ned i et reagensglas og derefter hældte vi fortyndet natriumhydroxid(NaOH) ned i reaagensglassset indtil at indholdet var fordoblet. Så dryppede vi 3-4 dråbere kobbersulfat-opløsning oveni.
Farven blev lilla og det er et bevis for at der er proteiner i æggehviden.
Farven blev lilla og det er et bevis for at der er proteiner i æggehviden.
7.5 Vandindholdet i Margarine
I dette forsøg skulle vi undersøge, hvor meget vand der er i forskellige former for margarine.
Vi startede med, at fylde tre forskellige slags margariner(1: Flydende margarine 2: Almindelig margarine 3: Plantemargarine) ned i hvert sit reagensglas. Vi fyldte så meget i som vi kunne, og det gjorde ikke noget at der kom luftlommer i glasset. Vi skulle stikke en træpind ned i gennem margarinen, så der bliver et hul hele vejen ned til bunden af glasset, så luften kan slippe ud under opvarmningen. Så satte vi glassene i et vandbad over en bunsenbrænder., og varmede vandet op til ca. 90 grader, hvilket vi skulle holde vandet på de næste 6-7 min., men vandet måtte ikke koge. Efter de 6-7 min. havde olien og vandet i de forskellige margariner delt sig, og olien lå øverst fordi den er lettere end vand. I glas 1 var der ikke så meget vand, men meget olie. I glas 2 var der ca. det samme i
7.4 madolie og magarine (1)
Forsøg 1
Vi dryppede en dråbe madolie og en dråbe vand ved siden af hinanden på et filtrerpapir. Derefter lod vi det tørre i lidt tid.
Man kan se hvor madolien var fordi at den ikke har tørret
Vi dryppede en dråbe madolie og en dråbe vand ved siden af hinanden på et filtrerpapir. Derefter lod vi det tørre i lidt tid.
Man kan se hvor madolien var fordi at den ikke har tørret
7.6 Fremstilling af læskedrik
Først fik vi en startopskrift, hvor vi skulle hælde 200 mL vand i et stort bægerglas. Derefter skulle vi tilsætte tre teskefulde sukker og en halv tsk. citronsyre. Det fik læskedrikken til at smage sødt og syrligt. Vi tilsatte derefter en teskefuld natron. Hvis nu at læskedrikken skulle være lidt sundt, så kunne man putte en C-vitamin-pille i hvilket er et konserveringsmiddel, og så holder det længere men det gjorde vi ikke. Hvis man vil drikke læskedrikken efter man har dyrket sport, skal drikken være isotonisk, altså at mængdeforholdet mellem vand og salt i drikken er det samme som i kroppens celler og i blodet. Til sidst kan man tilsætte lidt salt til drikken.
Den læskedrik vi lavede smagte utrolig meget af salt, hvilket gav en utrolig dårlig smag(syntes vi).
Den læskedrik vi lavede smagte utrolig meget af salt, hvilket gav en utrolig dårlig smag(syntes vi).
7.7 Proteiner i mælk
Forsøg 1-Store proteinmolekyler
Vi startede med at hælde 50 mL skummetmælk ned i et bægerglas. Så tilsatte vi 10 mL eddike, og rørte godt rundt. Derefter opstod der langsomt hvide klumper i væsken. Så skulle vi filtrere væsken gennem et stykke stof. Den filterede væske er resten af mælken og eddiken. Vi skulle lade væsken stå, da vi skulle bruge den senere. De hvide klumper i stoffet består af store proteinmolekyler, der hedder kasein. Resten af mælken, den tynde væske, kaldes valle.
Så skulle vi skylde det første bægerglas for rester af mælk, og fylde glasset op med rent vand. Så foldede vi stoffet sammen til en lille pose om kaseinklumperne. Derefter dyppede vi posen ned i vandet, og pressede den, så vallen og eddiken løb fra. Så havde vi lavet en ost.
Vi startede med at hælde 50 mL skummetmælk ned i et bægerglas. Så tilsatte vi 10 mL eddike, og rørte godt rundt. Derefter opstod der langsomt hvide klumper i væsken. Så skulle vi filtrere væsken gennem et stykke stof. Den filterede væske er resten af mælken og eddiken. Vi skulle lade væsken stå, da vi skulle bruge den senere. De hvide klumper i stoffet består af store proteinmolekyler, der hedder kasein. Resten af mælken, den tynde væske, kaldes valle.
Så skulle vi skylde det første bægerglas for rester af mælk, og fylde glasset op med rent vand. Så foldede vi stoffet sammen til en lille pose om kaseinklumperne. Derefter dyppede vi posen ned i vandet, og pressede den, så vallen og eddiken løb fra. Så havde vi lavet en ost.
Forsøg 2. Små proteinmolekyler-Albumin
Så satte vi bægerglasset med valle og eddike på en trefod og opvarmede det til 80 grader, så der kom en masse små hvide fnug. Det er stoffet albumin
Så satte vi bægerglasset med valle og eddike på en trefod og opvarmede det til 80 grader, så der kom en masse små hvide fnug. Det er stoffet albumin
7.8 Brusepulver
Vi startede med at hælde en halv teskefuld citronsyre ned i et lille bægerglas. Så tilsatte vi lidt vand, og derefter målte vi ph-værdien, som blev rød, og det betyder, at citronsyre er en syre og er sur. Den gas man får når man laver brusepulver CO2. Når natron og citronsyre kommer i forbindelse med hinanden bruser det. Hvis natron kommer sammen med en syre, optræder den som en syre. Hvis den kommer sammen med en base, optræder den som en base.
7.12 Bagning af hjortetaksalt
Vi startede med at hælde to spatelfulde hjortetaksalt ned i et reagensglas. Så varmede vi glasset op, men varmede kun bunden af glasset.
- På indersiden af glasset ses der vanddamp.
- Vi kan lugte stoffet ammoniak
- Ja der bliver lidt hjortetaksalt tilbage.
- NH^4HCO^3(Formlen for Hjortetaksalt)=NH^3+H2O+CO^2 Det betyder at for at få hjortetaksalt skal man have ammoniak, vand og co^2
- Hjortetaksalt har sit navn fordi man tidligere lavede det af hjortetakker, knogler og ligende.
7.13 Gæring
Vi havde 30 grader. Den begyndte først at boble til sidst, fordi der bliver dannet en gas, altså co^2. Fordi den optager sukkeret.
7.14 Bagepulveret natron
Vi startede med at hælde to dråber eddike ned i et reagensglas. Derefter hældte vi en teske natron ned i en ballon og satte ballonen på reagensglasset, hvorefter vi gjorde sådan at natronen kom ned i eddiken i reagensglasset.Der bliver lavet noget co^2.
Vi satte et fyrfadslys ned i et bægerglas, og hældte derefter to teskefulde natron ned omkring lyset og tændte lyset. Efter at vi tændte lyset hældte vi lidte eddikesyre oveni og lyset slukkede.Fyrfadet slukkes fordi der ikke er ilt men der dannes co^2
Blandede opgaver
1. Kulhydrater, mineraler, proteiner og fedt.
2. Kulhydrater
3.
4. Aminosyrer.
5. Fedtsyrer
6. Bakterierne er 70-75 fjernet
7. Under gæring
8.Tilsætningsstoffer
9. C-vitamin
10. Nogle stoffer man gerne må tilsætte.
11.
2. Kulhydrater
3.
4. Aminosyrer.
5. Fedtsyrer
6. Bakterierne er 70-75 fjernet
7. Under gæring
8.Tilsætningsstoffer
9. C-vitamin
10. Nogle stoffer man gerne må tilsætte.
11.